Forside

fredag den 12. november 2010

Så er Panduro Designteam for alvor i luften

Så oprandt dagen endelig, hvor Panduro Designteamet for første gang gik i luften med et sandt overflødighedshorn af ren inspiration. Jeg MÅ sige at mine teamkompaner hver især har lavet nogle fantastiske kreationer - husk at se ind på http://pandurohobby.blogspot.com/ .

Mit bidrag til denne gang er en adventssok.

Jeg har lavet en adventssok til min datter, Caroline. Hun er nu så gammel, at de gode gaver ikke nødvendigvis er de store gaver, så gaverne til hende, kan sagtens være i de små gaveposer.






Sokken måler 36 cm i længden og 25 cm hvor den er bredest. I noget mindre udgave kan de være søde som f.eks. julekort, eller helt små, som ”til og fra”- kort.

Fremgangsmåde:

Klip sokkedelene ud og riv kanterne. Jeg er meget glad for det ”rå look”, så papiret anvendt øverste på sokken - ”ombukket” – er krøllet sammen i hænderne og foldet ud igen. Herefter er alle kanter, sværtet med ”Old Paper” Distress Ink, samt versa color ”bark”. Lim delene sammen. Sæt bånd på.





Midten af strømpen er dekoreret med et stk. sækkelærred ca. 8x8 cm. Bag på dette stk. er sat en ”vifte” af bred creme tylbånd. Viften er lavet ved at folde et ca. 10 cm stort stk. og lægge enderne ind over hinanden, hvorefter de er hæftet sammen. ”God jul” på manillamærket er sværtet med både brun og sort farve – og til slut er hele mærket distresset med ”Old Paper”. Kanterne er også her revet. Nederst på sækkelærredet sættes en eyelet og heri en klemring til pakken.

Blomsten med prinsessekronen er lavet ved at punche 2 x 3 blomster – i forskellige str. Bladene er rullet og sværtet.

Organzablomsten er lavet ved at omvikle organza om 3 fingre. Jo flere gange man omvikler – jo flere blade. Den er samlet med en brads og bladene er derefter trukket ud på plads. Kanterne på manillamærket , ornanzablomsten, samt bladet har til slut fået lidt ”Frosted Lace” Glitterstick.

Sokken monteres en strop af sækkelærred.

De 4 gaveposer nummereres 1-4. Julemanden er sat på en rest af det røde papir, anvendt til sokken – klippet til og klistret på guldbånd.

Alle materialer kan købes hos Panduro Hobby. Jeg har listet materialerne op med artikelnumre i parentes.

Papir fra designblok ”Christmas Basic” (360490); designark ”Reindeer” (361106) bånd på sok (304214); manillamærke (125591), brun organza (025240), tylbånd (304133); prinsessekrone (045319); vellum designark ”Musical Notation (360692); brads (061334); Distress Ink ”Old Paper” (510458); Versa Color ”Bark” (510808); Versafine Black (510484);Klemringe (360143); Kantskærer ”Edge Scraper” (516722)Punch “Holy Leaf” (512915); Punch Daisy 3 stk. (512929); Glansbilleder “Gammeldags Julemænd” (650111); Gaveposer (650031) ; glitterstikkers brun (125910); velcrostickers (025913);taperunner my stik rød (653578); guldbånd (303831)

God scraplyst til alle - vi ses igen om 14 dage/Silotte

Ingen kommentarer: