Forside

fredag den 10. december 2010

Billedeboks/gaveæske til mormor

Til denne gang har jeg lavet en billedboks/gaveæske som min mor skal have i julegave af mine unger.




Boksens sider holdes sammen af låget - når låget løftes falder siderne ned - på hver inderside er klistret et billede af hver af hendes børnebørn - på den nederste side et billede af vores lille familie. I midten har jeg lavet et juletræ med en pakke "under" - pakken indeholder et sæt øreringe. Låget er prydet med en stor julerose, hvis blade er klippet ud i hånden.
Boksen er skåret ud i hvidt basispapir og alle siderne er beklædt med papir fra serien "Waiting for Santa" fra "Websters Pages"

Vejledning:

Ud af hvidt basispapir; klippes æsken:






Alle sider sværtes - også der hvor siderne er foldet; efterfølgende påsættes alle sider mønsterpapir - også indersiden af låget:




Kanterne på siderne pyntes med udklip fra mønsterpapireret - i den lille design blok er der 2 sider af samme ark, så der er mulighed for at lave en 3D effekt - som det ses ved huset her:



I midten af kassen har jeg sat et lille juletræ, som er lavet af små kræmmerhuse: Små cirkler, som er halveret og tapet sammen. For at opnår en effekt af små grene er kanterne klippet i spidser - sværtet og rullet opad. Træet er sat sammen af 10 af disse små "kræmmerhuse" - vha. 3d klisterpuder, der er sat løseligt på indersiden af hvert kræmmerhus. Efter det er limet fast til bunden af boksen, er det påført glimmerlim på kanterne.







Æskens top er pyntet med en julerose, som er lavet af 5 blade, som er klippet ud i hånden og limet fast på en ca. 1 krone stor udstandset cirkel. Rosens støvdragere er lavet af 2 mellemstore udstansede blomster hvor hvert blomsterblad er klippet i halve og trykket samme; bemærk at mønsterpapiret har mønster på begge sider - den grønne blomst er rød på bagsiden; dermed opnås en særlig effekt af støvdragerne. De hvide blade er sværtet med en lys grå, for at give lidt dybde og til sidst er bladenes kanter påført glimmerlim.









Den lille gaveæske er sat fast i bunden med en 3 d pude og gemmer på et sæt forgyldte sterling sølv øreringe i eget design.



Rigtig god scrapfornøjelse/Silotte


























2 kommentarer:

Charlotte Ravn sagde ...

Super flot explosionbox Silotte! Flot med juletræ og rose!

Marianne Brødbæk Møller sagde ...

Det er en rigtig flot gaveæske med mange skønne detaljer, og sikke flotte øreringe du har designet :-)